Bygget til den hårdeste sejlads

Skipper Johannes Christensen havde året før mistet sin tremastet skonnert på kysten ud for Casablanca. Fra vraget reddede han kun skibets kronometer, som fulgte med over i det nye skib. Navnet Bonavista kom fra halvøen på Newfoundland, hvis fyrtårn ofte var det første glimt af land efter uger på åbent hav.

De små marstalske skonnerter sejlede derhen, hvor dampskibene ikke kunne betale sig – til afsides vige på Newfoundland, hvor tørret torsk blev lastet med hånden. Jernboltene i lastrummet blev dækket med birkebark for at beskytte fisken, og grangrene i bunden opsugede den saft, der sivede ned undervejs. Derfra gik turen til Spanien og Portugal, hvor klipfisken var uundværlig i fastemåneden.

Vinteren 1925-26 var den barskeste i årtier – fem marstalske skonnerter forliste, tre af dem sporløst. Bonavista lå underdrejet i 28 døgn ud for Newfoundland, før vejret lettede nok til at søge havn. I Marstal ventede familierne på livstegn, og først da styrmand Dreymann nåede en telegrafstation med hjælp fra en lokal jæger, kunne han sende bud om, at besætningen var i live.

Den sidste Newfoundland-rejse var trods alt profitabel, og i 1926 fik Bonavista installeret en hjælpemotor. Nu var der ikke længere brug for den farlige Atlanterhavssejlads. Skibet gik i stedet i nærfart med tømmer fra Sverige, mursten fra Flensborg og kul fra England – og fortsatte med at sejle helt frem til 1959, da det blev solgt til Aalborg.

Bonavista sejler i dag med familier, skoleklasser og virksomheder i hele Danmark. Du kan købe billet til en åben sejltur, booke en privat tur eller møde os ved et af de store træskibstræf. Der er brug for alle hænder ombord, men ingen forkundskaber krævet.