Man - Fre08:00 - 15:00
Lør - SønLukket

Entrébillet

Skonnerten Bonavista

1914I dag

Sted
Bygget i Marstal.
Lande besøgt
Holbæk, New Foundland, Island, Italien, Grækenland, Spanien og Portugal
Brug
Fragt af fisk, privat sejlads
Over hundrede år gammel – og stadig med vind i sejlene. Kom ombord på skonnerten, der har krydset Nordatlanten, overlevet to verdenskrige og i dag sejler med dig.

1.

Bygget til Nordatlanten

Bonavista løb af stablen i Marstal i 1914 – bygget ekstra kraftigt til den hårdeste sejlads, man kendte. Skipper Christensen havde mistet sit forrige skib ud for Casablanca og reddede kun kronometeret fra vraget. Det nye skib fik navn efter den halvø på Newfoundland, hvis fyrtårn var det første glimt af land efter ugevis på Atlanterhavet.
Læs mere

2.

Klipfisk, vestenvind og birkebark

De små sejlskibe fra Marstal gik derhen, hvor dampskibene ikke gad – til afsides vige på Newfoundland, hvor klipfisken blev lastet med hånden. Jernboltene i lastrummet blev dækket med birkebark, så fisken ikke blev ødelagt, og ovenpå lagde man grangrene, der langsomt sivede af stinkende fiskesaft. Turen hjem til Sydeuropa med vestenvinden i ryggen tog bare tre uger – den anden vej kunne det tage halvanden måned.
Læs mere

3.

Fra lystfiskeri til sommereventyr

I 1971 fik Bonavista nyt liv, da Per Thuesen riggede skibet op til skonnert igen og begyndte at tage gæster med ud at sejle. Hundredvis af børn fra Gladsaxe kommune fik deres første møde med havet ombord på Bonavista – og Thuesen blev en frygtet konkurrent ved Fyn Rundt og Limfjorden Rundt. Da han gik i land som 73-årig, var skonnerten for længst blevet en del af dansk søfartskultur.
Læs mere

Om Skonnerten Bonavista

Skibets data

Længde i dækket: 25,6 m.

Længde med bovspyd: 36 m.

Bredde: 6,9 m.

Højde fra vandlinje til top stormast: 24,5 m.

Tonnage: 97,21 brt.

Lastevne: 150 tons

Sejlareal: 375 m2 fordelt på 10 sejl

Maskine: 6 cylindret Yanmar diesel på 195 kw.

Oprindelige besætning: Skipper, styrmand/bedstemand, letmatros, jungmand og dæksdreng

Hele historien om Bonavista

Følg Bonavista tværs over Atlanten og tilbage igen. Det er over 100 års historie, du kan dykke ned i.

Kom ud og sejl med Skonnerten Bonavista

Book dit næste arrangement hos os. Tag jeres team med på klimasejlads eller få en guidet tur på værftet i Holbæk.

Skonnerten Fulton af Marstal
Skonnerten Fulton af Marstal
Fyrskibet Gedser Rev, nr. XVII
Fyrskibet Gedser Rev, nr. XVII
Pram 19
Pram 19
Galeasen Anna Møller
Galeasen Anna Møller
Sluppen Ruth
Sluppen Ruth