Pram 19

Inden containerne overtog, var det pramme som Pram 19, der holdt hjulene i gang i Københavns havn. De store pramme blev lastet med stykgods og bugseret til provinshavnene – og kom tilbage med landbrugsprodukter. Det var ikke glamourøst arbejde, men det var uundværligt. Stillingen som pramskipper var eftertragtet: Havde du sejlet nogle år og fik job hos DFDS, havde du fået dig et fast embede.

Prammen havde ingen motor, så når den skulle flyttes rundt i havnen, kom pramstikkerne til. De blev hyret til hver enkelt opgave og var opkaldt efter pramstokken, den bådshage, de brugte til at forhale prammen langs kajen. Til længere ture hyrede man en matros.

Indretningsmæssigt var Pram 19 delt op i tre: et kabelrum forude, et stort lastrum i midten og en kahyt agter til besætningen. Kahytten var ikke just en luksuskabine, men heller ikke noget at kimse ad med to køjer, egetræsådrede paneler, en plyssofa og en kakkelovn til både varme og madlavning. Ådring er i øvrigt en malerteknik, der får billigere træ til at ligne egetræ eller en træoverflade til at ligne marmor. Et håndværk i sig selv.

Skroget var sorttjæret, men de to øverste planker var blankskrabede og olierede. Og fremme ved stævnen sad DFDS' kendetegn: et hvidt malteserkors på blå baggrund. Pram 19 er bygget med egespanter og lærketræsplanker, bøgegulv og inderskrog af eg.

I slutningen af 1960'erne havde DFDS 33 pramme i flåden – 16 af stål og 17 af træ. I 1970 valgte de at overdrage Pram 19 til Nationalmuseet, og siden 1976 har den ligget i Nyhavn. Her fik lastrummet et nyt formål som skolestue, knyttet til formidlingen om galeasen Anna Møller. Siden blev det brugt som værksted for museets fartøjssamling.

I dag ligger Pram 19 på land ved vores værft i Holbæk og venter på restaurering. Et midlertidigt dæk af tagpap holder vejret ude, mens vi samler ressourcer til at give prammen et nyt liv.

Længde i dækket: 21,1 m

Bredde: 5,8 m

Dybdegang: 0,5 m

Skrogets sidehøjde: 2,4 m

Vægt tom: 45 tons

Tonnage: 63,5 brt

Lastevne: 100 tons

Motor: Ingen