Sejladserfaringer med Nationalmuseets motorløse galease Anna Møller
Ombord var besætning og ansatte fra Nationalmuseets Skibe og Værft i Holbæk, imellem hvilke fandtes Skipper Martin Andersen, Styrmand Sebastian Sisbo, skibstømrer Morten Møller Nielsen, der havde været formand for skibstømrerne ved restaureringen af Anna Møller og så en god samling frivillige og ivrige sejlskibssøfolk, der var tørnet ud for at opleve noget ud over det sædvanlige: Den nyrestaurerede galease Anna Møllers jomfrutur.
Vi gik for anker ude i fjorden og brugte det meste af dagen på at gøre galeasen klar til den kommende kapsejlads Limfjorden Rundt som vi skulle deltage i, så der blev arbejdet med sejl og rigning og bunden blev renset for begroning af en række kulderesistente søfolk. Da vi var færdige, blev der sat sejl og ankeret blev taget og turen mod Ålborg var i gang.
Sejladsen over Kattegat om natten var pragtfuld og da vi nærmede os Hals stod solen op og viste vej ind igennem indsejlingen til Limfjorden og videre til Aalborg. Det var muligt at fortsætte for sejl helt ind til Aalborg havn for den sydøstlige vind og da vi ankom, var kajen behagelig tom for skibe, hvilket gjorde det muligt at gå til kaj for sejl.
Der stod 2 knobs strøm langs kajen, så vi sendte gummibåden i land med en mand for at være sikker på at første trosse i land blev fastgjort straks. Vi fortsatte derefter for fulde sejl ind mod kajen. Med to knobs modstrøm gav det os en styrefart på tre knob og ved at sejle skarpt bidevind og nogen gange gå for højt og dermed bremse skibet, kunne vi holde hende i den position vi ønskede og langsomt nærme os kajen. Langs kaj blev der med det samme sat en kort fortrosse ud igennem Styrbord bovklyds, hvilket tvang skibet mod kaj i strømmen og vi var ankommet.
Ruten fra Aalborg til Aggersundbroen blev brugt på at øve besætningen i stagvendinger, da der blev krydset det meste af vejen. Heldigvis fik vi et slæb af Bonavista gennem Aggersundbroen, for lige på den anden side ramte en meget voldsom regnbyge lige uden for Løgstør. På Bonavista kunne skipper Lorentz Albertsen holde begge skibe i løbet til bygen var ovre.
Selve kapsejladsen Limfjorden Rundt bleven en sejrsparade for det nyrestaurerede skib, da Anna Møller vandt sin klasse, så galeasen viste sig altså at sejle rigtig godt. På en måde startede vi forfra med at lære at sejle skibet og fandt ud af lige præcis hvordan en stagvending skal foretages, hvornår det er bedst at flytte mesanstaget i vendingen, hvordan hun manøvrer med forskellige sejlføringer etc. F.eks. opdagede vi, at hun på fladt vand og stille vind sejler måske ½ knob med kun fok og mesan og alligevel nemt kan stagvende og vi opdagede, at gaffelsejlenes halse skal stå ca. en fod over bommene, for at sejl og gaffel står rigtigt på masterne: Og så gav det også et bedre udsyn. Vi forsøgte at lave så mange havnemanøvre som muligt for sejl, hvilket f.eks skete i Struer, da vinden var nordøstlig og derfor medløbende ind havnen.
Lige indenfor den østlige mole er et stort bassin og på modsatte side den øst-vest gåede kaj, hvor vi skulle ligge, så det var nærliggende at lænse ind, foretage en halsning og så falde af ned mod sydkajen med langsiden til. For at bremse skibet op, bjærgede vi lige før havnehullet storsejl og klyver og i selve havnehullet stagfokken, sådan at vi kun havde mesanen stående, som også skulle hjælpe os rundt i halsningen. For at bremse farten yderligere svigtede vi pikken og forsatte mod øst ind i bassinet langs nordkajen, inden vi påbegyndte svinget rundt mod syd og sydkajen. Her skulle mesanen så halses rundt, men vi opdagede, at bommen godt nok kom over, men ikke den svigtede pik, hvilket bevirkede, at vi forsatte fremad, i stedet for at dreje.
Det blev nogle spændende øjeblikke inden vi fik hejst pikken og halset den over, mens kajkant og vaterstagskæder nærmede sig hinanden, men det lykkedes og vi gik fint langskibs med bagbord side: Læring, når man skal halse, må pikken ikke være svigtet. Ved alle havnemanøvre er ankeret gjort klart og hænger i kranbjælken, klar til at lade gå på et øjeblik, for at kunne stoppe skibet, hvis noget ikke går som planlagt.
I 2024 havde vi planlagt flere togter med Anna Møller: Folkemødet på Bornholm, EU udvekslingstogt i samsejlads med Bonavista og kapsejladsen Fyn Rundt.
Rejsen til Bornholm gik fint indtil kort før Bornholm, hvor vinden døde og vi blev samlet op af Bonavista som også skulle til folkemødet. En erfaring her er, at det er bøvlet at have en stram tidsplan, når man sejler uden motor og at det er guld værd, at have et følgeskib. Vi er derfor altid klar til at kunne blive slæbt og har permanent en solid trosse rigget ud imellem klydsene i forskibet som en hanefod til slæbet. I Allinge sejlede vi selv ind i den første del af havnen og kom rundt det skarpe sving om molehovedet ved hjælp af trosser i land og et skub fra vores gummibåd. Skibet blev bakset gennem den snævre sluse i allinge havn og langs kaj, manøvren foregik stille og roligt med hjælp fra gummibåden. En sådan er også vigtig at medbringe, da den kan hjælpe ved havnemanøvre eller ved simpelthen at skubbe skibet frem, hvis der er vindstille.
Da vi skulle hjem igen, baksede vi igen skibet ud i havnehullet og kunne vi selv gå for sejl ud af havnen og fortsætte forbi Georg Stage, som lå til ankers og rundt om Hammerodde. Vinden var god, så vi holdt på for sejl igennem natten, men på et tidspunkt døde den ud og efterlod os hjælpeløse i de ret høje dønninger. Skibet væltede rundt og det var meget ubehageligt ombord, da hun også lagde sig tværs i søen. Normalt ville man jo her havde startet maskinen op og holdt op imod søerne, men den mulighed havde vi ikke. Erfaringen her var, at vi hellere vil have hårdt vejr end ingen vind og dønning. Vi fulgtes heldigvis med Bonavista som tilbød slæb, så vi undgik at ligge og rulle resten af natten.
Fyn Rundt 2024 startede i Bogense og her valgte vi at gå ind i havnen for sejl og bjærge. Der blev tilbudt en motorbåd med en kraftig motor som havneslæb. Det blev lidt kritisk, da de gode folk ombord ikke erkendte, at et skib uden motor ikke selv kan stoppe, når det først er skubbet afsted. Normalt vil man jo med sin maskine kunne hjælpe med i bugseringen og stoppe skibet op, hvis det er nødvendigt, men den store motor ombord på hjælpefartøjet gav nogle spændende oplevelser. Her oplever vi, at vores egen gummibåd med en 15 hk påhængsmotor er fin til lige at skubbe og giver kraft i bevægelsen, der kan opfanges med trosser og fendere. Det ville selvfølgelig være ideelt, hvis vi ikke skulle bruge motoriserede hjælpefartøjer, men i dag er der kun få havne tilbage med nok plads i bassinet til at kunne manøvrere for sejl og der mangler jo også duc d´alber til at kunne bremse ved.
Fyn Rundt gik godt (vi vandt alle sejladser og vores klasse). Og det ikke at have en maskine tvinger os til at sejle tidligt op til startlinjen, så inden starten går har man allerede lavet stagvendinger og halsninger, trimmet og sejlet forskellige kurser, som giver en god føling i forhold til at komme godt og hurtigt over start, med en god placering i forhold til de andre skibe. Læring: Uden motor er du nødt til at placere i god tid, da skibe motor har lov at bruge maskinen som hjælp til placering i starten indtil 5 minutter før start.
Efter Fyn Rundt sejlede vi EU udvekslingstogt med unge fra flere forskellige lande i EU. Sammen med Bonavista afgik begge skibe for sejl fra Holbæk over Nykøbing Sjælland, Langør på Samsø, Ebeltoft og til Århus og vi måtte endnu engang erkende, at et følgeskib er vigtig for sådan en sejlads, med et stramt program. Men med en stor gruppe fordelt på begge skibe var det også givtigt, for folk kunne rotere og opleve forskellene på de to skibe og så var det jo sjovt at konkurrere med hinanden. Og der hersker en anden form for opmærksomhed fra alle ombordværende under havnemanøvre for sejl.
Årets sidste sejlads med Anna Møller var sammen med det gamle skibslaug, der havde sejlet med hende indtil 2013. Tirsdag den 1. oktober blæste der i Holbæk en hård vind fra øst på omkring 12 m/s og med kuling i stødene. Derfor havde vi rebet ned til 3. reb på både storsejl og mesan og derefter forhalet Anna Møller østpå langs kajen, så vi lå tværs af det nordliggende havnehul. Ved afgang satte vi mesanen og slap så alle fortøjninger, undtaget en kort agtertrosse i styrbord agterklyds. Herefter satte vi stagfokken og bakkede denne, hvilket bevirkede, at forskibet faldt af ud i havnebassinet, hvorefter vi slap agtertrossen. Galeasen fik fart og imens vi passerede havnehullet, blev storsejlet sat. Det var sjovt at sejle med de gamle garvede laugsmedlemmer, der jo kendte alle rutinerne og helt naturligt fandt deres gamle pladser under manøvre.
Udenfor havnen flovede vinden og vi begyndte at overveje, om vi havde rebet for meget. Der var rimelig sø og med skibet underrigget kiksede vi en stagvending og måtte halse rundt. Men så tog vinden til og blev hård, med stød på 18 m/s, så Anna Møller krængede og skummede afsted. Det blev til to timers sjov sejlads i hård vind, som skibet klarede fornemt og med mange stagvendinger ud igennem fjorden. Da tiden var inde vendte vi rundt og bjærgede herefter storsejlet på læns. Mange vil mene, at man kun bør bjerge gaffelsejl i vindøjet, men på et motorløst skib gøres det altid på en halse. Vi svigter pikken godt og når sejlet poser hales bommen midtskibs og gøres fast, hvorefter mandskabet fordeler sig i luv af bommen og begynder at hale sejlet ind, mens der fortsat firres af på pik og klofald. Det virker overraskende nemt og vi er også begyndt at praktisere det på Bonavista.
For svigtet mesan og stagfok drønede vi bidevind ind igennem havnehullet med 8 knob, hvorefter der blev slækket på skøderne, så farten blev taget af. Tæt på kajen løb vi op i vinden og bjærgede stagfokken, mens mesanskødet blev halet ind midtskibs. Da vi løb op langs kajen, blev en fortrosse igennem forreste klyds gjort fast i land, hvilket bevirkede, at vinden tvang agerskibet ind mod kajen. Dernæst blev mesanen bjærget og der blev gjort fast overalt og fendret af.
De første erfaringer med sejlads med Anna Møller er altså, at man under alle havnemanøvrer har et klargjort anker og at man til søs, altid har slæbegrejerne rigget til. Det er også vigtigt hurtigt at kunne søsætte et motoriseret hjælpefartøj og at skub og hal med dette bør være behersket og kortvarigt, da skibet forsætter i den givne retning. Det er godt at have et følgeskib under længere ture med stram tidsplan, for bla. at kunne give slæbeassistance under vindstille med høj sø. Men vigtigst af alt er, at have en dygtig besætning, hvor kommunikationen er god og som er gode til at time de forskellige manøvrer. Og så skal føreren have en god fornemmelse for at placere sig ordentligt i snævre løb, altid have plan B klar hvis en vending kikser, undgå sejlads tæt på luv kyst, hvis fx vinden springer. I det hele taget skal man tænker sejladsen og manøvre MEGET længere frem end på skibe med motor, da en forkert beslutning eller et vindspring i et snævert løb kan ende fatalt. Øvelse gør mester, men solid erfaring kræves.
Faktaboks
Anna Møller er en traditionel dansk galease bygget i 1906 i Randers og hjemmehørende i de næste mange år i Lohals. Skibet blev i 1976 doneret til Nationalmuseet af A.P. Møller fonden og ført tilbage til sit oprindelige udseende og derfor også uden motor. Anna Møller lå i første omgang i Nyhavn, men i perioden fra 1996 til 2013 blev hun sejlet af et frivilligt laug bestående af professionelle søfolk. I 2013 blev der konstateret omfattende råd i skibet og det blev besluttet at restaurere hende i Holbæk, hvilket gik i gang i 2015. Hun blev søsat igen i 2021 og sejlede igen ud i august 2023.
Data
Længde i dækket: 20,5 m.
Længde med bovspryd: 28,3 m.
Bredde: 5,6 m.
Dybdegang: 2,2 m.
Højde fra vandlinje til top stormast: 19,2 m.
Tonnage: 49 Brt.
Lastevne: 90 tons
Sejlareal. 220 m2 fordelt på 7 sejl.
Motor: Ingen.
Oprindelig besætning: Skipper, bedstemand, skibsdreng